Kursus i livskvalitet 1-5 Jan 2020

Kursus i livskvalitet og holistisk medicin,

Elsebråne Retreat Center, 1-5 Jan 2020 (start kl. 10 d. 1. jan, slut kl. 17.00 d. 5. jan.)

Lykken kommer ikke udefra, den kommer fra livet i os. Når vi levet livsnært og sandt, er vi naturligt lykkelige. Men vi er mere end det, vi er også sunde, stærke, interesserede i verden og talentfulde.

Vi har en naturlig tilstand. Men for at finde den er vi ofte nødt til at hele. Vi rummer et såret barn, og ser ofte verden gennem det sårede barns øjne. Derfor ser verden svær ud, mennesker kan være vanskelige at elske, og livet ser ud til at savne muligheder.

Vi heler når vi møder de følelser vi oprindeligt stak af fra. Mødet med følelserne er en stor udfordring for os, for det er nemt at flygte fra følelserne, og svært at møde dem rent. Kropsarbejde og samtale om oplevelser, holdninger og tro er vigtige elementer i at bryde fri af fortidens sår og traumer.

På dette kursus arbejder vi med os selv, for at finde den bedste version af os selv. VI hjælper hinanden to og to med at møde fortidens smerter og løgne, så vi kan blive nærværende, levende, og fri for tunge, gamle tanker.
Når eksistensen heler, følger kroppen, sindet og seksualiteten med. Vi bliver raske og vi bliver seksuelle. Denne seksualitet, som er livet energi, må forstås og forvaltes med intelligens og opmærksomhed.
På kurset veksler teori med praktiske øvelser.

Pris: 4500 kr alt inklusive for 5 dage (vegetarisk mad og overnatning fra onsdag til søndag aften evt. mandag morgen).

Underviser: Søren Ventegodt

 

Comments are closed