Videnskabelig dokumentation for den behandling, der tilbydes i Forskningsklinik for Holistisk Medicin og Sexologi med holistisk medicin (CHM varedeklaration)

Ved Søren Ventegodt 2007-09-01,

rettet 2009-05-26, rettet igen 2010-02-07, rettet igen 2010-04-16, rettet igen 2010-05-12.

 

Velkommen til Forskningsklinik for Holistisk Medicin, Psykologi og Sexologi

Vi tilbyder dig kun behandling med videnskabelig, holistisk medicin (klinisk holistisk medicin, CHM), når det 1) er den behandling du ønsker at få, og 2) når den videnskabelige dokumentation, der findes, peger på CHM som den mest effektive og mest sikre behandling i dit tilfælde, og 3) når det også er vores erfaring, at du vil kunne hjælpes af behandlingen.

Vores forskningsklinik tilbyder dig evidensbaseret ikke-farmakologisk medicin, som ikke er almindeligt udbredt i Danmark. Vi forsker for at dokumentere effekten og sikkerheden af en række klassiske behandlingsformer på en række sygdomme og lidelser. Det er vor erfaring at vi kan hjælpe omkring hver anden patient, der er kronisk syg jf. teksten nedenfor.

Vil oplyser dig om alle relevante behandlingsalternativer, for det er op til dig at vælge hvilken slags behandling du vil have. For detaljeret patientinformation se nedenfor. Forsøgsprotokollen for klinisk holistisk medicin har flere oplysninger til dig, hvis du er interesseret i de tekniske detaljer mm. omkring forskningsprojektet i CHM [1] [link].

Det er mig en glæde at kunne byde dig velkommen i Forskningsklinik for Holistisk Medicin.

 Søren Ventegodt

Projektleder, holistisk behandler

 

 

Detaljeret information til patienter og pårørende om behandlingen med klinisk holistisk medicin (CHM)

 

Introduktion: Hvad er evidensbaseret medicin?

Evidensbaseret medicin er det primære paradigme i medicin i dag; ideen er at patienten skal tilbydes en videnskabeligt funderet behandling.

Ifølge den evidensbaserede medicine (Evidence based medicine, EBM) der anbefales af førende tidsskrifter som BMJ og JAMA [2-41] skal den medicinske beslutningsproces baseres på 3 ligestillede faktorer: 1) patientens værdier og ønsker, 2) behandlerens kliniske erfaring, og endelig 3) på en sikker og effektiv behandling, der er videnskabeligt dokumenteret (Figur 1).

Figur 1: Evidensbaseret medicin ladet 3 faktorer indgå med omtrent samme vægt i den medicinske beslutningsproces: 1) Patientens præferencer og værdier, 2) behandlerens kliniske erfaring (”Clinical data”) og endelig den videnskabelige evidens (Research evidence) [3].

Kvaliteten af evidensen fastlægges ud fra et evidenshierarki (Figur 2), hvor uafhængige metaanalyserog evidens-synteser regnes for at være evidens af den højeste kvalitet. Den farmaceutiske industris dokumentation af sine egne produkter er ofte biased, således at effekten fremtræder større og farligheden fremtræder mindre end tilfældet er [42]. Derfor er det vigtigt at informationen bliver filtreret så bias minimeres. Findes der således evidens i den bedste klasse, er det denne man skal lægge vægt på, i stedet for evidens af mindre god kvalitet.

Figur 2: Sackett et al.s præsentede i 2000 den moderne version af evidenshierarkiet (“Hierarchy of quality of evidence”) [3]. Hovedpointen var at den videnskabelige information skal filtreres for at undgå bias, altså systematiske tendenser til et forkert resultat. Det ses at systematiske reviews of evidenssynteser regnes for at være dokumentation af højeste kvalitet.

 

 

Hvad er evidensbaseret non-drug medicin?

Non-drug medicine er medicinsk behandling uden brug af farmaka, og evidensbaseret non-drug medicin er videnskabeligt baseret, medicinsk behandling uden brug af kemiske stoffer. Det var sådan medicin ideelt set praktiseredes før de farmaka, der nu findes, kom på markedet – langt de fleste af dem efter 1960.

Den evidensbaserede medicin forholder sig ikke i sig selv til hvilken form for medicin eller terapi, der skal anvendes. Den siger alene, at man må finde den mest effektive og mindst farlig behandlingsform, der samtidig er videnskabeligt dokumenteret, og som desuden passer med patientens ønsker og værdier, og med lægens erfaringer med, hvad der hjælper den pågældende type patienter.

Evidensbaseret medicin er derfor en kompleks lægepraksis, der i høj grad former sig efter den enkelte patient og den enkelte læge.

Der er ikke blandt læger enighed om, hvornår man skal anvende farmakologiske stoffer og hvornår man skal anvende en ikke-farmakologisk behandling. Sundhedsstyrelsen anbefaler generelt farmakologisk behandling til psykisk syge, men det er jf. nedenstående et ubesvaret spørgsmål, om dette er berettiget, ud fra den videnskabelige evidens, der findes i dag, når evidens-hierarkiet (Figur 2) tages i betragtning, jf. den aktuelle debat i Dagens Medicin [121,122]. Her spiller metaanalyser nemlig den afgørende rolle, efter min og andre forskeres mening.

Inden for den evidensbaserede medicin gælder nogle enkle retningslinjer [2-41]: Man anvender generelt den behandling, der er mest effektiv og bedst dokumenteret videnskabeligt jf. evidenshierarkiet (Figur 2).

Hvis patienten ikke ønsker at få en bestemt behandling, må denne undgås for så vidt muligt. Ønsker patienten således ikke at blive behandlet med farmakologiske stoffer (og der ikke er tvingende grunde til at gøre det), eller hvis farmakologiske stoffer allerede igennem lang tid har vist sig ikke at hjælpe patienten, er behandling med farmakologiske stoffer ikke en farbar vej i behandlingen.

Hvis det er behandlerens erfaring (forstået som ”clinical data” jf. figur 1 og [2-41]) at den pågældende patienttype ikke hjælpes bedst af en farmakologisk behandling taler dette også imod en farmakologisk og for en ikke-farmakologisk behandling. En ikke-farmakologisk behandling (behandling med non-drug medicine) må også baserer sig på evidens, for at der skal være tale om evidensbaseret medicinsk behandling.

Evidensbaseret non-drug medicin er således ikke principielt forskellig fra evidensbaseret farmakologisk medicin. Man tager også her i den medicinske beslutningsproces udgangspunkt i patientens værdier og ønsker, i den behandling som er dokumenteret at være mest sikker og effektivt, og i lægens kliniske erfaringer.

Non-drug medicin består af samtaleterapi og/eller kropsterapi og/eller livsfilosofisk træning (bl.a. træning i mindfulness). Der kan yderligere suppleres med øvelser, der tjener til at gøre livsstil og adfærd mere hensigtsmæssig. Den mest almindelige form for non-drug medicin er psykoterapi og ”mind-body medicine” (psykoterapi + kropsterapi), som i en række reviews og metaanalyser, bl.a. udarbejdet af vores egen forskergruppe, er fundet at være den bedst dokumenterede, mest sikre og mest effektive form for non-drug medicine [43-59]. I USA, Asien og mange andre steder i verden er non-drug medicine mere udbredt end farmakologisk medicin [60-61], og ofte patienternes foretrukne valg af behandling.

Mind-body medicine er en internationalt anerkendt behandlingsform, og der undervises i dag i mind-body medicine på de fleste amerikanske universiteters lægeuddannelser [62]. Den mest effektive form for mind-body medicine synes ifølge en sammenlignende analyse foretaget af vores egen forskergruppe at være holistisk, altså en behandlingsform, der kombinerer samtaleterapi, kropsterapi og positiv livsfilosofi [58]. Den kaldes holistisk fordi den adresserer alle aspekter af mennesket på samme tid; andre betegnelser er helhedsorienteret eller videnskabelig holistisk medicin, klinisk medicin, ellerklinisk, holistisk medicin (clinical holistic medicine, CHM).

Den klassiske, holistiske lægebehandling ligger tæt op af den moderne klinik-holistiske medicin; begge behandlingsformer er bevidsthedsorienterede og søger at udnytte den velkendte placeboeffekt; moderne holistisk medicin praktiseres dog ud fra en række nyere teorier om sygdomsprocesser, livskvalitet og heling [1].

Op til år 2000 manglede der evidenssynteser for behandling af de fleste kliniske tilstande (lidelser) med klinisk holistisk medicin. Vores forskergrupper udarbejdede derfor frem til år 2006 evidenssynteser for de ca. 100 mest almindelige fysiske, psykiske, eksistentielle og seksuelle sygdomme, lidelser og problemer [1]. Evidens-baseret non-drug medicin har derfor siden kunne tilbydes klinikkens patienter, baseret på disse evidenssynteser. Hvor der ikke er evidens for behandling med mind-body medicine, der kombinerer psykoterapi og kropsterapi, må man søge efter evidens enten for psykoterapi eller for kropsterapi hver for sig. Som vi skal se er der, når man søger på denne måde, videnskabelig evidens for effekten af behandling med non-drug medicine ved de fleste kliniske tilstande (lidelser), uanset om der er tale om oplevet fysisk sygdom, oplevet psykisk sygdom, eller eksistentielle problemer eller seksuelle vanskeligheder.

 

 

Hvad er videnskabelig, holistisk medicin?

Videnskabelig, holistisk terapi (CHM) er i årene 1990-2010 udviklet af en international forskergruppe, der har beskrevet behandlingsformen i omkring 200 videnskabelige artikler (se forsøgsprotokollen [1]); mange af disse artikler er reviews og evidenssynteser jf. Figur 2.

CHM kombinerer psykodynamisk samtaleterapi (STPP/LTPP) [63-66] med følelsesforløsende kropsterapi (metoder beskrevet af Hippocrates, Reich, Lowen, Boysen, Rosen, Stern, Grof m.fl.) [67-77] og positiv livsfilosofi (bl. a. hentet fra positiv psykologi [78]).

CHM er en videnskabelig version af den klassiske, holistiske karaktermedicin, som har været anvendt over hele Europa siden Hippocrates’ tid 400 f. k., og altså længe før de farmakologiske stoffer kom på markedet [67]. Derfor foregår behandlingen i udgangspunktet uden brug af farmakologiske stoffer; holistisk medicin er non-drug medicine.

De vigtigste studier over effekten af CHM kan findes på www.pubmed.gov[46-51]. Disse peger i retning af, at CHM er en effektiv behandling ved (oplevede) fysiske, psykiske, eksistentielle og seksuelle lidelser. I artiklerne, der undersøger behandlingens effektivitet, konkluderes det, at holistisk terapi (CHM) kan hjælpe omkring hver anden patient af med de problemer, som de har henvendt sig i klinikken med.

Dette svarer til et Number Needed to Treat på 2 (dvs. at to patienter skal behandles for at én bliver hjulpet: NNT=2 for behandlingsmålet oplevet helbredelse) (se Tabel 2 nedenfor). Der findes ikke mange metaanalyser af CHM, men en metaanalyse udarbejdet af vores gruppe på baggrund af 20.000 behandlede patienter fra 4 lande viser den samme effektivitet og dertil at behandlingen er ufarlig og tilsyneladende forebygger selvmord [56].

Dette tyder på, at CHM er mere effektiv end behandling med de fleste biomedicinske farmaka, der i følge BMJ oftest har et NNT på over 4 (dvs. at mere end 4 patienter skal behandles for at én bliver væsentligt hjulpet). [50, se også nedenfor]. Der er uenighed om effektiviteten af de stoffer der anvendes i psykiatrien; nogle psykiatere henholder sig til tallene fra de ufiltrerede kilder og behandlingseffekter knyttet til adfærd (ofte kaldet ”hallucinatory behaviour” eller ”relapse [of hallucinatory behaviour]”), og her er NNT ofte 3. Tilhængere af terapi henholder sig i stedet til tallene for den psykiske tilstand (”Mental state”) fra de filtrede kilder og her er NNT ofte 50 (som vor egen gruppe fandt [68]) eller mere (en uafhængig Cochrane gruppe fandt antipsykotisk medicin helt uvirksom, når de så på forbedringer i ”mental state” [69, side 8]: We found no short term difference in mental state using a cut off point of at least a 50% decline in score to indicate ’improvement’.).

Bemærk, at NNT-tallet kun medregner patienter, der når det behandlingsmål, der er sat i undersøgelsen, da flere patienter oplever en mindre bedring.

Samtaleterapi har sjældent væsentlige bivirkninger [63-66], og flere forskere har konkluderet, at kropsterapi generelt heller ikke har væsentlige bivirkninger [52-55]. Vores egen forskergruppe har forsøgt at sammenfatte den eksisterende viden på området, og har publiceret flere reviews og metaanalyser, der har konkluderet, at klinisk holistisk medicin og non-drug medicine generelt er uden væsentlige bivirkninger [56,57]. Der er tale om meta-analyser og reviews af litteraturen, og patienterne er næsten 20.000 patienter fra Danmark, England, Sverige og Tyskland, der har været behandlet med holistisk mind-body medicine. Patienterne er typisk blevet undersøgt før og efter behandlingen v.hj.a. et spørgeskema om livskvalitet og selvvurderet helbred. En væsentlig del af forskningen er udført af vores egen gruppe.

Forskergruppen har i flere videnskabelige artikler sammenlignet biomedicinsk behandling med farmaka (drug-medicine) med non-drug medicine og har i overensstemmelse med det ovenstående fundet, atnon-drug medicine er mere effektiv og har færre bivirkninger end drug-medicine ved de fleste kliniske tilstande [57,58], først og fremmest oplevet dårligt fysisk og psykisk helbred, dårlig livskvalitet og oplevede seksuelle og eksistentielle vanskeligheder (se også Tabel 1 nedenfor).

 

 

Videnskabelig dokumentation for effekten og sikkerheden af videnskabelig, holistisk medicin

af typen klinisk holistisk medicin (clinical holistic medicine, CHM)

En oversigt over anvendte terapeutiske værktøjer findes i [70-77]. Populære beskrivelser af behandlingen findes i [74,78].
CHM bygger på STPP (short term psychodynamic psychotherapy) og LTPP (long term psychodynamic psychotherapy, defineret som psykodynamisk terapi der varer et år eller mere) som er testet videnskabeligt i flere reviews og metaanalyser [63-66].

Leischenring og medarbejdere har i en metaanalyse baseret på 20 videnskabelige studier sammenlignet effektiviteten af STPP med ”Treatment as usual” [63] (TAU, den behandling man plejer at anvende i psykiatrien i international sammenhæng, se definitionen i Leichsenrings og medarbejderes artikler,herefter benævnt ”psykiatrisk standardbehandling”), og konkluderede, at STPP for mange lidelser er en mere effektiv behandling end mange af de traditionelle behandlinger, der i dag tilbydes i sundhedsvæsenet, herunder psykiatrisk behandling; det væsentligste resultat var at: “The effect sizes of STPP significantly exceeded those of waiting-list controls and treatments as usual.” og i konklusionen skrev de: “Short-term psychodynamic psychotherapy proved to be an effective treatment in psychiatric disorders.” [63] (se tabel 1).

Tabel 1: Leichsenring fandt at følgende psykiatriske lidelser blev behandlet mere effektivt med psykodynamisk psykoterapi (STPP) end med den psykiatriske standardbehandling (treatment as usual, TAU):

• Major depression
• Minor depression
• Post traumatisk Stress
• Social fobi
• Bulimi og anoreksi
• Borderline personligheds forstyrrelse
• Cluster C personligheds forstyrrelse
• Somatoforme smerter
• Alkohol afhængighed
• Opiat afhængighed

Leichsenring og Rabung har i en metaanalyse baseret på 23 videnskabelige studier undersøgt effektiviteten af LTPP for komplekse psykiatriske lidelser, og fundet at LTPP for er effektiv for disse lidelser; i konklusionen skrev de: ”Long-term psychodynamic psychotherapy yielded large and stable effect sizes in the treatment of patients with personality disorders, multiple mental disorders, and chronic mental disorders. The effect sizes for overall outcome increased significantly between end of therapy and follow-up.” [66] (artiklen kan ses gratis på http://jama.ama-assn.org/cgi/content/full/300/13/1551)

Artiklen dokumenterer altså at patienter med komplekse psykiske sygdomme, altså patienter med personlighedsforstyrrelser, flere psykiske lidelser på en gang og med kronisk psykisk sygdom generelt, kan hjælpes evidensbaseret med denne form for psykoterapi, der netop indgår i klinisk holistisk medicin. Forskerne fandt også at terapien var helt usædvanlig effektiv, idet hele 96% af patienterne efter terapien havde det bedre end patienterne i kontrolgruppen. Dette betyder at terapien kan hjælpe praktisk taget alle psykisk syge patienter. Samtidig er det velkendt at denne form for psykoterapi har meget få bivirkninger. Disse tal betyder ifølge reglerne for evidensbaseret medicin at psykoterapi er et naturligt, første behandlingsvalg. En effektiv behandling, der kan hjælpe stort set alle patienter, og som ikke skader, er nemlig en ideel behandling. Problemet med psykodynamisk psykoterapi er at behandlingen tager lang tid og mange ressourcer. Derfor forskes der over hele verden i at gøre terapien effektiv i form af kort-tids terapi (short-term therapy). En af strategierne er at gøre behandlingen mere holistisk, således at krop og ånd også indgår i den.
Holistisk medicin arbejder med både krop, sind og ånd, i modsætning til psykoterapi, der for det meste arbejder med sindet alene. 43 videnskabelige studier af høj kvalitet peger i retning af, at psykodynamisk psykoterapi (STPP/LTPP) er et effektivt værktøj ved behandling af mange psykiske og psykiatriske lidelser, fra lavt selvværd til skizofreni [63-66], og nyere videnskabelige studier peger også efter min opfattelse i retning af, at psykoterapi er effektiv ved de fleste psykiske sygdomme og kan være mere effektivt end fx psykiatrisk standardbehandling (”treatment as usual”, TAU) [63-66]. Da der ikke bruges psykofarmaka, tager behandlingen sigte på at undgå de mange problemer, som den farmakologiske behandling i psykiatrien slås med i form af bivirkninger [68,69,79]. Forskning viser, at selvmord også ofte sker i forbindelse med psykiatrisk indlæggelse [80,81], selv om det ikke fremgår klart af de videnskabelige studier om patienterne er selvmordstruede før de kommer i psykiatrisk behandling, eller om det er den psykiatriske behandling i sig selv der provokerer selvmorderne, muligvis som følge af stof-induceret depression som foreslået af svenske forskere [123]. Farmakologisk behandling er yderligere under mistanke for at forårsage spontan overdødelighed, hvilket har været undersøgt af Sundhedsstyrelsen [82].

I holistisk terapi udvides psykoterapien med både kropsterapi [83-89] og livsfilosofi [96]. Dette udvider dramatisk terapiens virkningsområde, i det der nu kan arbejdes med krop og seksualitet på den ene side, og menneskets dybe eksistens på den anden. Især bliver det muligt at arbejde med hele mennesket på én gang, deraf navnet “holistisk”, der sådan set bare betyder “helhedsmæssig”.

Et års terapi – og 20 sessioner i gennemsnit – har kunnet hjælpe omkring halvdelen af vores patienter. Tabel 1 viser klinikkens statistik over hvor stor en del af patienterne, der oplevede at komme af med det problem, de henvendte sig med. Der er tale om dokumentation fra observational research idet en række metodeforskere for nyligt har sat spørgsmålstegn ved gyldigheden af de randomiserede, kliniske studier (RCT) (se [124-126] for reviews), som derfor er rykket ned i evidenshierarkiet og af mange forskere i dag højst regnes for ligestillet med observational research, hvad angår kvaliteten af den videnskabelige evidens (se [66] for en diskussion).

 
Oplevede fysiske sygdomme og kroniske smerter: 38,7% af patienterne følte sig hjulpet af

behandlingen.[46]

Oplevede psykiske sygdomme: 57,4% af patienterne følte sig hjulpet af

behandlingen.[47]

Oplevet lavt selvværd: 60,5% af patienterne følte sig hjulpet af

behandlingen.[48]

Oplevede seksuelle problemer: 41,7% af patienterne følte sig hjulpet af

behandlingen.[49]

Oplevet dårlig livskvalitet: 56,4% af patienterne følte sig hjulpet af

behandlingen.[50]

 

Tabel 1: Resultaterne fra behandlingen af klinikkens patienter (patientoplevet behandlingseffekt).

Det er interessant, at næsten alle vore patienter tidligere havde været hos læge, psykolog, sexolog og/eller psykiater, uden at føle sig hjulpet [1,46-50]. Dette viser os, at den holistiske terapi kan være en meget effektiv metode, som man med fordel kan benytte som første behandlingsvalg.

Virker holistisk terapi ikke, kan der være meget fornuft i at behandle med lægemidler, men det er vigtigt at erindre om, at de fleste lægemidler, ifølge det ansete lægevidenskabelige tidsskrift BMJ, kun virker på hver 5. patient (NNT >5 for de fleste lægemidler); BMJ-editor Richard Smith skriver således: ”Anybody familiar with the notion of “number needed to treat” (NNT) knows that it’s usually necessary to treat many patients in order for one to benefit. NNTs under 5 are unusual, whereas NNTs over 20 are common.” [90]

Det er altså BMJs vurdering, at det almindelige NNT-tal for behandling med biomedicinske farmaka er langt højere end 5, formentlig snarere 20. Nogle psykiatere mener som nævnt ovenfor, at NNT tal er lavere for de typiske farmaka som anvendes i psykiatrien, mens Cochrane forskere på den anden side, ud fra Cochrane metaanalyser, mener at NNT-tallene typisk er langt højere for både de antidepressive [79] og antipsykotiske stoffer [69].

Det skal bemærkes at citatet fra BMJ efter Sundhedsstyrelsens opfattelse ikke er i overensstemmelse med den almindelige opfattelse inden for psykiatrisk lægevidenskab om effekten af den farmakologiske behandling. Sundhedsstyrelsen påpeger at medicinsk behandling ofte justeres løbende, og virkningen i øvrigt afhænger af den konkrete sygdom og forløbet hos den enkelte patient. Det ser ud til at psykiaterne oftere henholder sig til den ufiltrerede end til den filtrede information (se figur 2).

Man må gøre sig klart, at der generelt er mange, ofte meget alvorlige bivirkninger med lægemidler, ikke mindst ved de antipsykotiske stoffer, hvor hver eller hver anden patient typisk får bivirkninger. Cochrane analysen fandt i øvrigt at omkring hver anden patient fik en bivirkning [69] og vores egen gruppe fandt at det var omtrent hver eneste patient, der fik bivirkninger af den antipsykotiske medicin [68].

Sundhedsstyrelsen nedsatte i 2006 en arbejdsgruppe, der skulle undersøge om et antal pludselige, uventede dødsfald blandt unge psykisk syge på farmaka kunne føres til bage til medicinen. Arbejdsgruppen konkluderede følgende[82]: “Det er arbejdsgruppens vurdering, at den foreliggende undersøgelse ikke giver sikre holdepunkter for, at polyterapi generelt øger dødeligheden ved naturlig død blandt patienter med skizofreni, mani og biopolar sindslidelse. Der blev fundet en øget dødelighed ved naturlig død og samtidig behandling med antipsykotiske lægemidler og sove- og nervemedicin, og ved samtidig behandling med antipsykotiske lægemidler og Rivotril®. På baggrund af undersøgelsens opbygning kan man ikke sikkert sige om behandlingen i sig selv øger risikoen eller om den skyldes andre forskelle som fx sygdommens sværhedsgrad eller andet. Hvis man skal komme det nærmere er der behov for en yderligere undersøgelse.”
Arbejdsgruppen anbefaler dog at udvise forsigtighed ved samtidig behandling med antipsykotiske lægemidler og sove- og nervemedicin. Ligeledes anbefaler arbejdsgruppen, at der udvises forsigtighed ved samtidig behandling med antipsykotiske lægemidler og Rivotril.

En stor svensk undersøgelse har hæftet sig ved, at medicinen ofte gør patienterne deprimerede og får dem til at opleve sig som “zoombier”[92] (rapporten bruger udtrykket “feeling like a zoombie”). Og en ny metaanalyse viser, at de psykofarmaka, der er almindeligt brugt til behandling af skizofreni, ikke er bedre eller mindre skadelige end det oprindelige stof Chlorpromazin, og ikke forbedrer patientens mentale tilstand (”mental state”) [69].

Qin og Nordentoft har vist, at selvmord først og fremmest sker i forbindelse med indlæggelse og udskrivning fra psykiatrisk afdeling[80] og at det med tiden går de psykiatriske patienter, der behandles med farmaka dårligt idet hele 13% af de skizofrene – den sygdom de fleste er indlagt for – efter den almindelige psykiatriske lærebog dør for egen hånd [81]; ved psykodynamisk psykoterapi, som indgår i klinisk holistisk medicin, ser vi det modsatte mønster, nemlig at det i tiden efter behandlingen systematisk går patienterne stadigt bedre jf. citatet ovenfor [66].
Holistisk terapi er ikke smertefri; der er mange svære følelser der skal arbejdes med. Og ofte kommer patienterne i alvorlige livskriser, der gør dem uarbejdsdygtige i nogle dage, men de er næsten altid kortvarige. Kriserne skyldes at patienterne vender tilbage til store uløste problemer fra barndom og ungdom, som svigt, seksuelle krænkelser, og afgørende nederlag. Først når disse ting er bearbejdede og integrerede kan patienterne blive raske.

——

”I udgangspunktet kan alle de lidelser, der kan afhjælpes med psykodynamisk psykoterapi og med kropsterapi også afhjælpes med en kombination af psykoterapi og kropsterapi, idet disse behandlinger ikke udelukker, men supplerer og tilsyneladende, efter mange holistiske behandleres mening, forstærker hinandens virkninger (synergi) [76].” Vores håb er at en række lidelser, der ikke responderer godt på psykoterapi eller kropsterapi isoleret, vil kunne hjælpes med en kombination af disse behandlinger, i en holistisk-filosofisk (mindful) referenceramme.

 

Vores internationale forskergruppe har udarbejdet videnskabelige holistisk-medicinske behandlingsstrategier (i form af evidenssynteser jf. EBM-systemet, se Figur 2) ved en række sygdomme og lidelser [92-119], som vi på forsøgsbasis tilbyder vores patienter behandling for i klinikken:

 

Lavt selvværd og selvtillid [48]

Asthma, eksem og allergi [99]

Kroniske infektioner og autoimmune sygdomme [103]

Seksuelle problemer [49,94]

Kroniske smerter [47,105,106]

Angst [47,107,109,110]

Selvoplevet psykisk sygdom [47,109,110,111]

Borderline og personlighedsforstyrrelser [47,109,110,111]

Depression og hypothymi (det depressive spektrum) [47,109,110]

Dårlig livskvalitet og eksistentielle problemer [50, 107]

Kræft [50,97,101] – livskvalitetsforbedrende behandling

Hiv [50,98,103] – livskvalitetsforbedrende behandling

Alkoholisme, ludomani og anden afhængighed [102]

Hjerneskader og neurologisk dysfunktion [117] – livskvalitetsforbedrende behandling

Børn og unge med autisme eller adfærdsproblemer [92]

Traumebehandling, fx efter vold, incest eller voldtægt[49,104]

Stress, livskriser og udbrændthed – rehabilitering [107]

Desuden har vi udviklet en strategi for parterapi, som støtter udviklingen af kærlighed, bevidsthed og seksualitet [119]

En række andre lidelser kan muligvis afhjælpes med holistisk terapi og flere kure er under udvikling, bl.a. for spiseforstyrrelser [118].

 

Vores forskergruppe har således udarbejdet videnskabelige strategier for behandlingen af de fleste kliniske tilstande med holistisk medicin.

Det skal bemærkes, at den traditionelle psykiatriske behandling af skizofreni og borderline i Danmark er medicinsk behandling i kombination med andre terapiformer. Behandling med non-drug medicine er relevant når patienten enten ikke ønsker farmakologisk behandling (og der ikke er tvingende grunde herfor) eller når en patient har ønsket en farmakologisk behandling, som dog ikke har hjulpet patienten væsentligt, dvs. ikke har helbredt patientens lidelse eller væsentligt bedre patientens psykiske tilstand. Nyere metaanalyser tyder som nævnt ovenfor på at medicinsk behandling kun vil være effektiv for en brøkdel af patienter med depression eller skizofreni (68,69,79) og at bivirkninger er almindelige.

Alle patienter behandles i overensstemmelse med forsøgsprotokollen for klinisk holistisk medicin [1] og behandlingen foregår efter de etiske retningslinjer fastlagt af International Society for Holistic Medicine [120].

 

Referencer

1. Ventegodt S, Andersen NJ, Kandel I, Merrick J. The open source protocol of clinical holistic medicine. J Altern Med Res 2009;1(2), 129-44.
2. Sackett DL, Rosenberg WMC, Muir Gray JA, Haynes RB, Richardson WS. Evidence based medicine: what it is and what it isn’t. BMJ 1996; 312:71-72.
3. Sackett DL, Straus SE, Richardson WS, Rosenberg W, Haynes RB. Evidence-based Medicine: How to Practice and Teach EBM. 2nd ed. Edinburgh: Churchill Livingstone, 2000.
4. Evidence-Based Medicine Working Group. Evidence-based medicine: a new approach to teaching the practice of medicine. JAMA 1992;268:2420-5.
5. K H Pwee. What is this thing called EBM? Singapore Med J 2004 Vol 45(9) : 413
6. Buetow, S. Kenealy, T. Evidence-based medicine: the need for a new definition. Journal of Evaluation in Clinical Practice, 2000; 6(2): 85-92(8)
7. Guyatt GH, Rennie D. Users’ guides to the medical literature. JAMA 1993;270:2096-7.
8. Guyatt GH, Meade MO, Jaeschke RJ, Cook DJ, Haynes RB. Practitioners of evidence-based care. BMJ 2000;320:945-55.
9. Haynes RB, Sackett DL, Gray JM, Cook DJ, Guyatt GH. Transferring evidence from research into practice, 1: the role of clinical care research evidence in clinical decisions. ACP J Club 1996;125:A14-6.
10. Guyatt GH, Sackett DL, Cook DJ for the Evidence-Based Medicine Working Group. Users’ guides to the medical literature, II: how to use an article about therapy or prevention, part A: are the results of the study valid? JAMA 1993;270:2598-2601.
11. Guyatt GH, Sackett DL, Cook DJ for the Evidence-Based Medicine Working Group. Users’ guides to the medical literature, II: how to use an article about therapy or prevention, part B: what were the results and will they help me in caring for my patients? JAMA 1994;271:59-63.
12. Jaeschke R, Guyatt GH, Sackett DL for the Evidence-Based Medicine Working Group. Users’ guides to the medical literature, III: how to use an article about a diagnostic test, part B: what are the results and will they help me in caring for my patients? JAMA 1994;271:703-7.
13. Levine M, Walter S, Lee H, Haines T, Holbrook A, Moyer V for the Evidence-Based Medicine Working Group. Users’ guides to the medical literature, IV: how to use an article about harm. JAMA 1994;271:1615-9.
14. Oxman AD, Cook DJ, Guyatt GH for the Evidence-Based Medicine Working Group. Users’ guides to the medical literature, VI: how to use an overview. JAMA 1994;272:1367-71.
15. Richardson WS, Detsky AS for the Evidence-Based Medicine Working Group. Users’ guides to the medical literature, VII: how to use a clinical decision analysis, part A: are the results of the study valid? JAMA 1995;273:1292-5.
16. Richardson WS, Detsky AS for the Evidence-Based Medicine Working Group. Users’ guides to the medical literature, VII: how to use a clinical decision analysis, part B: what are the results and will they help me in caring for my patients? JAMA 1995;273:1610-3.
17. Hayward R, Wilson MC, Tunis SR, Bass EB, Guyatt GH for the Evidence-Based Medicine Working Group. Users’ guides to the medical literature, VIII: how to use clinical practice guidelines, part A: are the recommendations valid? JAMA 1995;274:570-4.
18. Wilson MC, Hayward RS, Tunis SR, Bass EB, Guyatt G for the Evidence-Based Medicine Working Group. Users’ guides to the medical literature, VIII: how to use clinical practice guidelines, part B: what are the recommendations and will they help you in caring for your patients? JAMA 1995;274:1630-2.
19. Drummond MF, Richardson WS, O’Brien BJ, Levine M, Heyland D for the Evidence-Based Medicine Working Group. Users’ guides to the medical literature, XIII: how to use an article on economic analysis of clinical practice, part A: are the results of the study valid? JAMA 1997;277:1552-7.
20. O’Brien BJ, Heyland D, Richardson WS, Levine M, Drummond MF for the Evidence-Based Medicine Working Group. Users’ guides to the medical literature, XIII: how to use an article on economic analysis of clinical practice, part B: what are the results and will they help me in caring for my patients? JAMA 1997:277:1802-6.
21. Guyatt GH, Sackett DL, Sinclair JC, Hayward R, Cook DJ, Cook RJ for the Evidence-Based Medicine Working Group. Users’ guides to the medical literature, IX: a method for grading health care recommendations. JAMA 1995;274:1800-4.
22. Guyatt G, Sinclair J, Cook D, Glasziou P. Users’ guides to the medical literature, XVI: how to use a treatment recommendation. JAMA 1999;281:1836-43.
23. McAlister FA, Straus SE, Guyatt GH, Haynes RB. Users’ guides to the medical literature, XX: integrating research evidence with the care of the individual patient. JAMA 2000;283:2829-36.
24. Hunt DL, Jaeschke R, McKibbon KA for the Evidence-Based Medicine Working Group. Users’ guides to the medical literature, XXI: using electronic health information resources in evidence-based practice. JAMA 2000;283:1875-9.
25. Guyatt GH, Haynes RB, Jaeschke RZ, Cook DJ, Green L, Naylor CD, Wilson MC, Richardson WC, The Evidence-Based Medicine Working Group. Users’ Guides to the Medical Literature. XXV. Evidence-Based Medicine: Principles for Applying the Users’ Guides to Patient Care. JAMA 2000;284:1290-6.
26. Guyatt GH, Sackett DL, Taylor DW, et al. Determining optimal therapy: randomized trials in individual patients. N Engl J Med 1986;314:889-92.
27. Kunz R, Oxman AD. The unpredictability paradox: review of empirical comparisons of randomised and non-randomised clinical trials. BMJ 1998;317:1185-90.
28. Sackett DL. A primer on the precision and accuracy of the clinical examination. JAMA. 1992;267:2638-44 .
29. Greenhalgh T. Narrative based medicine: narrative based medicine in an evidence based world. BMJ 1999;318:323-5.
30. Greenhalgh T, Hurwitz B. Narrative based medicine: why study narrative? BMJ 1999;318:48-50.
31. Shaneyfelt TM, Mayo-Smith MF, Rothwangl J. Are guidelines following guidelines? the methodological quality of clinical practice guidelines in the peer-reviewed medical literature. JAMA 1999;281:1900-5.
32. Haynes RB, Sackett DL, Guyatt GH, Cook DJ, Gray JA. Transferring evidence from research into practice, part 4: overcoming barriers to application. ACP J Club 1997;126:A14-5.
33. Motori VM, Guyatt GH. Progress in Evidence-Based Medicine. JAMA 2008;300(15)1814-6.
34. Pocock SJ, Elbourne DR: Randomized trials or observational tribulations? N Engl J Med2000, 342:1907-1909
35. Concato J, Shah N, Horwitz RI: Randomized, controlled trials, observational studies, and the hierarchy of research designs. N Engl J Med 2000, 342:1887-1892
36. Benson K, Hartz AJ: A comparison of observational studies and randomized, controlled trials.N Engl J Med 2000, 342:1878-1386
37. Guyatt GH: Evidence-based medicine [editorial]. ACP J Club 1991, 114:A-16
38. Antman EM, Lau J, Kupelnick B, Mosteller F, Chalmers T: A comparison of results of meta-analyses of randomized control trials and recommendations of clinical experts. JAMA 1992,268:240-248
39. Guyatt G, Rennie D, eds: Users’ Guides to the Medical Literature. A Manual for Evidence-Based Clinical Practice. Chicago: AMA Press. 2002
40. Schultz KF, Chalmers I, Hayes RJ, Altman D: Empirical evidence of bias. dimensions of methodological quality associated with estimates of treatment effects in controlled trials. JAMA1995, 273:408-412
41. Haynes RB RB, Devereaux PJ, Guyatt GH: Clinical expertise in the era of evidence-based medicine and patient choice. ACP J Club 2002, 136:A-11-14
42. Gøtzsches P. Bias in double-blind trials. Dan Med Bull 1990;37:329-36.
43. Fernros L, Furhoff AK, Wändell PE. Improving quality of life using compound mind-body therapies: evaluation of a course intervention with body movement and breath therapy, guided imagery, chakra experiencing and mindfulness meditation. Qual Life Res 2008;17(3):367-76.
44. Fernros, L. Improving quality of life with body-mind therapies. The evaluation of a course intervention for personal self-awareness and development. Dissertation.. Stockholm: Karolinska Institutet, 2009. Accessed 2009 Mar 01. http://diss.kib.ki.se/2009/978-91-7409-356-8/
45. Grof S. The holotropic mind: The three levels of human consciousness and how they shape our lives. San Francisco: Harper Collins, 1992.
46. Ventegodt, S., Thegler, S., Andreasen, T., Struve, F., Enevoldsen, L., Bassaine, L., Torp, M., Merrick , J. (2007) Clinical Holistic Medicine (Mindful, Short-Term Psychodynamic Psychotherapy Complemented with Bodywork) in the Treatment of Experienced Physical Illness and Chronic. ScientificWorld Journal 7:310-316
47. Ventegodt, S., Thegler, S., Andreasen, T., Struve, F., Enevoldsen, L., Bassaine, L., Torp, M., Merrick , J. (2007) Clinical Holistic Medicine (Mindful, Short-Term Psychodynamic Psychotherapy Complemented with Bodywork) in the Treatment of Experienced Mental Illness. ScientificWorld Journal 7:306-309
48. Ventegodt, S., Thegler, S., Andreasen, T., Struve, F., Enevoldsen, L., Bassaine, L., Torp, M., Merrick, J. (2007): Self-Reported Low Self-Esteem. Intervention and Follow-Up in a Clinical Setting; 2:1-7
49. Ventegodt, S., Thegler, S., Andreasen, T., Struve, F., Enevoldsen, L., Bassaine, L., Torp, M., Merrick , J. (2007) Clinical Holistic Medicine (Mindful, Short-Term Psychodynamic Psychotherapy Complemented with Bodywork) in the Treatment of Experienced Impaired Sexual Functioning. Scientific World Journal 7:324-329
50. Ventegodt, S., Thegler, S., Andreasen, T., Struve, F., Enevoldsen, L., Bassaine, L., Torp, M., Merrick, J. (2007) Clinical Holistic Medicine (Mindful, Short-Term Psychodynamic Psychotherapy Complemented with Bodywork) Improves Quality of Life, Health, and Ability by Induction of Antonovsky-Salutogenesis. Scientific World Journal 7:317-323
51. Ventegodt, S., Thegler, S., Andreasen, T., Struve, F., Enevoldsen, L., Bassaine, L., Torp, M., Merrick, J. (2006) Clinical Holistic Medicine: Psychodynamic Short-Time Therapy Complemented with Bodywork. A Clinical Follow-Up Study of 109 Patients. ScientificWorld Holistic Health and Medicine 1; 256-27.
52. Sobel DS. Mind Matters, Money Matters: The Cost-effectiveness of Mind/Body Medicine. JAMA 2000; 284,(13), 1704.
53. Vickers, A., and Zollman, C. (1999) ABC of complementary medicine. Massage therapies. BMJ 319(7219), 1254-1257.
54. Astin, J.A., Shapiro, S.L., Eisenberg, D.M., and Forys, K.L. (2003) Mindbody medicine: State of the science, implications for practice. J Am Board Fam Pract 16, 131-147.
55. Bø, K., Berghmans, B., Mørkved, S. and Van Kampen, M. (2007) Evidence-based physical physical therapy for the pelvic floor. Bridging science and clinical practice. New York, Butterworth Heinemann Elsevier.
56. Ventegodt S, Merrick J. Meta-analysis of positive effects, side effects and adverse events of holistic mind-body medicine (clinical holistic medicine): experience from Denmark, Sweden, United Kingdom and Germany. Int J Adolesc Med Health. 2009 Oct-Dec;21(4):441-56.
57. Ventegodt S, Merrick J. A Review of Side Effects and Adverse Events of Non-Drug Medicine (Nonpharmaceutical Complementary and Alternative Medicine): Psychotherapy, Mind-Body Medicine and Clinical Holistic Medicine,” Journal of Complementary and Integrative Medicine: 2009; 6 (1), Article 16. DOI: 10.2202/1553-3840.1156
58. Ventegodt S, Andersen NJ, Kandel I, Merrick J. Effect, side effects and adverse events of non-pharmaceutical medicine. A review. Int J Disabil Hum Dev 2009;8(3):227-35.
59. Ventegodt S, Kandel I, Merrick J. First do no harm: an analysis of the risk aspects and side effects of clinical holistic medicine compared with standard psychiatric biomedical treatment. ScientificWorldJournal 2007;7:1810-20.
60. Eisenberg DM, et al. Unconventional medicine in the United States. Prevalence, costs, and patterns of use. N Engl J Med 1993;328(4):246-52.

61. Eisenberg, DM, Davis RB, Ettner SL. Trends in alternative medicine use in the United States 1990-1997. JAMA 1998;280:1569-75.

62. Wetzel MS, Eisenberg DM, Kaptchuk TJ. Courses involving complementary and alternative medicine at US medical schools. JAMA 1998;280(9):784-7.
63. Leichsenring F, Rabung S, Leibing E. The efficacy of short-term psychodynamic psychotherapy in specific psychiatric disorders: a meta-analysis. Arch Gen Psychiatry. 2004 Dec;61(12):1208-16
64. Leichsenring F. Are psychodynamic and psychoanalytic therapies effective? A review of empirical data. Int J Psychoanal. 2005 Jun;86(Pt 3):841-68
65. Leichsenring F, Leibing E. Psychodynamic psychotherapy: a systematic review of techniques, indications and empirical evidence. Psychol Psychother. 2007 Jun;80(Pt 2):217-28.
66. Leichsenring F, Rabung S.Effectiveness of long-term psychodynamic psychotherapy: a meta-analysis.JAMA. 2008 Oct 1;300(13):1551-65.
67. Jones WHS. Hippocrates, Vol. I–IV. London: William Heinemann, 1923-1931.
68. Ventegodt S, Flensborg-Madsen, T, Andersen NJ, Svanberg BØ, Struve F, Merrick J.Therapeutic value of antipsychotic drugs: A critical analysis of Cochrane meta-analyses of the therapeutic value of anti-psychotic drugs. In preparation. Altern Med Res 2009, in press.
69. Adams CE, Awad G, Rathbone J, Thornley B.Chlorpromazine versus placebo for schizophrenia. Cochrane Database Syst Rev. 2007 Apr 18;(2):CD000284.

69. Ventegodt, S., Clausen, B. and Merrick, J. (2006) Clinical holistic medicine: Holistic sexology and acupressure through the vagina (Hippocratic pelvic massage). TSW Holistic Health & Medicine 1, 104-127.
70. Ventegodt, S., Clausen, B., and Merrick, J. (2006) Clinical holistic medicine: Pilot study on the effect of vaginal acupressure (Hippocratic pelvic massage). TSW-Holistic Health Med 1, 136-152
71. Ventegodt S. Min brug af vaginal akupressur. (My use of acupressure.) Ugeskr Laeger 2006;168(7):715-6. [Danish]
72. Ventegodt, S., Clausen, B., Nielsen, M.L., and Merrick , J. (2006) Advanced tools for holistic medicine. TSW Holistic Health & Medicine 1, 84?101. DOI 10.1100/tswhhm.2006.31.
73. Ventegodt, S. (2003) Bevidsthedsmedicin – set gennem lægejournalen.] København, Forskningscenterets Forlag
74. Ventegodt S, Kandel I, Merrick J. Principles of holistic medicine. Philosophy behind quality of life. Victoria , BC : Trafford, 2005
75. Ventegodt S, Kandel I, Merrick J. Principles of holistic medicine. Quality of life and health. New York : Hippocrates Sci Publ, 2005
76. Ventegodt S, Kandel I, Merrick J. Principles of holistic medicine. Global quality of life.Theory, research and methodology. New York : Hippocrates Sci Publ, 2005
77. Ventegodt S. Quality of life as medicine [Livskvalitet som medicin.] Copenhagen: Forskningscenterets Forlag, 2001. [Danish].
78. Moncrieff J, Wessely S, Hardy R. Active placebos versus antidepressants for depression.Cochrane Database Syst Rev. 2004;(1):CD003012.
79. Qin P, Nordentoft M. Suicide risk in relation to psychiatric hospitalization: Evidence based on longitudinal registers.Arch Gen Psychiatry. 2005 Apr;62(4):427-32
80. Hemmingsen R, Parnas, J., Gjerris, A, Reisby, N. og Kragh-Sørensen, P. Klinisk Psykiatri 2. udg. Hemmingsen R et al. Munksgaard København, 2000.

82. Lindhardt A., et al. (2006) Forbruget af antipsykotika blandt 18-64 årige patienter med skizofreni, mani eller bipolar affektiv sindslidelse”. Sundhedsstyrelsen, December. København, side 32.
83. Boysen, G. (1985) Entre Psyche et Soma – Introduction à la Psychologie Biodynamique, Paris, Payot.
84. Boysen, G. Uber den Korper die Seele Heilen, Kosel Verlag, Munchen, 1987.
85. Boysen, G. Biodynamik Des Lebens (Gerda Boyesen and Mona Lisa Boyesen), Synthesis, Essen. 1987
86. Boysen, G. Von der Lust am Heilen – Quintessenz meines Lebens, Kosel Verlag, Munchen, 1995
87. Reich, W. Die Funktion des Orgasmus. Kiepenheuer & Witsch, Köln, 1969.
88. Rosen, M., and Brenner, S. Rosen method bodywork. Accessing the unconscious through touch. North Atlantic Books, Berkeley, CA, 2003.
89. Lowen, A. Honoring the body (The autobiography of Alexander Lowen, MD) Bioenergetics Press, Alachua, FL, 2004.
90. Smith R. The drugs don’t work. BMJ 2003;327:0-h.
91. SBU-rapport nr. 133/1 og 133/2. Behandling med neuroleptika. Stockholm: Statens beredning för utvärdering av medicinsk metodik, 1997. Bind 2, Kapitel 18 og 19
92. Ventegodt, S., Morad, M., and Merrick, J. (2004) Clinical holistic medicine: Holistic treatment of children. ScientificWorldJOURNAL 4, 581-588.
93. Ventegodt, S., Morad, M., and Merrick, J. (2004) Clinical holistic medicine: Problems in sex and living together. ScientificWorldJOURNAL 4, 562-570.
94. Ventegodt, S., Morad, M., Hyam, E., and Merrick, J. (2004) Clinical holistic medicine: Holistic sexology and treatment of vulvodynia through existential therapy and acceptance through touch. TheScientificWorldJOURNAL 4, 571-580.
95. Goleman D. Healing emotions: Conversations with the Dalai Lama on the mindfulness, emotions, and health. Boston, MA: Mind Life Inst, 1997.
96. Ventegodt, S., Flensborg-Madsen, T., Andersen , N.J. , Morad, M., and Merrick, J. (2004) Clinical holistic medicine: A Pilot on HIV and Quality of Life and a Suggested treatment of HIV and AIDS. TheScientificWorldJOURNAL 4, 264-272.
97. Ventegodt, S., Morad, M., and Merrick, J. (2004) Clinical holistic medicine: Induction of Spontaneous Remission of Cancer by Recovery of the Human Character and the Purpose of Life (the Life Mission). TheScientificWorldJOURNAL 4, 362-377.
98. Ventegodt, S., Morad, M., Kandel, I. and Merrick , J. (2004) Clinical holistic medicine: Treatment of physical health problems without a known cause, exemplified by hypertension and tinnitus. TheScientificWorldJOURNAL.4, 716-724.
99. Ventegodt, S., Morad, M., and Merrick, J. (2004) Clinical holistic medicine: Developing from asthma , allergy and eczema. TheScientificWorldJOURNAL.4, 936-942.
100. Ventegodt, S., Morad, M., Press, J., Merrick, J and Shek, D. (2004) Clinical holistic medicine: Holistic adolescent medicine. TheScientificWorldJOURNAL 4, 551-561.
101. Ventegodt, S., Solheim, E., Saunte , M.E. Morad, M., Kandel, I. and Merrick , J. (2004) Clinical holistic medicine: Metastatic cancer. TheScientificWorldJOURNAL 4, 913-935.
102. Ventegodt, S., Morad, M., Kandel , I. and Merrick , J. (2004) Clinical holistic medicine: a psychological theory of dependency to improve quality of life. TheScientificWorldJOURNAL, 4, 638-648.
103. Ventegodt, S. and Merrick, J. (2005) Clinical holistic medicine: Chronic infections and autoimmune diseases. TheScientificWorldJOURNAL, 5, 155-164.
104. Ventegodt, S., Kandel, I. , Neikrug, S., and Merrick, J. (2005) Clinical holistic medicine: Holistic treatment of rape and incest traumas. TheScientificWorldJOURNAL 5, 288-297.
105. Ventegodt, S., Morad, M., and Merrick, J. (2004) Clinical holistic medicine: Chronic pain in the locomotor system. TheScientificWorldJOURNAL 5,165-72.
106. Ventegodt, S. Merrick , J (2005) Clinical holistic medicine: Chronic pain in internal organs TheScientificWorldJOURNAL 5, 205-210
107. Ventegodt, S. Kandel, I. , Neikrug, S. and Merrick, J. (2005) Clinical holistic medicine: The existential crisis, life crisis, stress and burnout TheScientificWorldJOURNAL 5, 300-312
108. Ventegodt, S., Gringols, G. and Merrick, J. (2005) Clinical holistic medicine: Holistic rehabilitation TheScientificWorldJOURNAL 5, 280-287
109. Ventegodt, S., Andersen , N.J. , Neikrug, S., Kandel, I. and Merrick , J (2005) Clinical holistic medicine: Mental disorders in a holistic perspective. TheScientificWorldJOURNAL 5, 313-323
110. Ventegodt, S., Andersen , N.J. , Neikrug, S., Kandel, I. and Merrick , J (2005) Clinical Holistic Medicine: Holistic Treatment of Mental Disorders. TheScientificWorldJOURNAL 5, 427-445
111. Ventegodt S, Kandel I, Merrick J. Clinical holistic medicine (mindful short-term psychodynamic psychotherapy complimented with bodywork) in the treatment of schizophrenia (ICD10-F20/DSM-IV Code 295) and other psychotic mental diseases. ScientificWorldJournal 2007;7:1987-2008.
112. Ventegodt, S. and Merrick, J. (2005) Clinical holistic medicine: The patient with multiple diseases TheScientificWorldJOURNAL 5,324-339
113. Ventegodt, S., Clausen, B., and Merrick, J. (2006) Clinical holistic medicine: The case story of Anna: I. Long term effect of child sexual abuse and incest with a treatment approach. TSW Holistic Health & Medicine. 1, 1-12.
114. Ventegodt, S., Morad, M., and Merrick, J. (2006) Clinical holistic medicine: the case story of Anna. II. Patient diary as a tool in treatment. TSW Holistic Health & Medicine 1, 42-70.
115. Ventegodt, S., Morad, M., and Merrick, J. (2006) Clinical holistic medicine: The case story of Anna. III. Rehabilitation of philosophy of life during holistic existential therapy for childhood sexual abuse. TSW Holistic Health & Medicine, 1, 102-113.
116. Ventegodt S, Merrick J. (2005) Suicide from a holistic point of view. ScientificWorldJournal. 5:759-66.
117. Ventegodt S, Kandel I, Merrick J. Clinical holistic medicine and neurological dysfunction. Some thoughts and case stories. Int J Disabil Hum Dev 2009;8(3), In press.
118. Ventegodt, S. Braga. K, Kandel, I, and Merrick, J. (2008) Clinical holistic medicine: A sexological approach to eating disorders. In: Columbus, F. (Ed). Appetite: control, perceptions and disturbances. New York: Nova Sci., in press
119. Ventegodt S, Merrick S. Concept to self in holistic medicine: Coming from love, freeing the soul, the ego and the physical self. In: Columbus F, ed. Advances in psychology research. New York: Nova Science, 2006:59-67.
120. de Vibe M, Bell E, Merrick J, Omar HA, Ventegodt S. Ethics and holistic healthcare practice. Int J Child Health Human Dev 2008;1(1):23-8.
121. Ventegodt S, Merrick J. Lægemiddelstyrelsen sover i timen. Dagens Medicin. 2010;8:19.
122. Albinus N-B. Iskold luft mellem kræftlæger og Cochrane Centret. Dagens Medicin. 2010;13:1 og 15-16.
123. SBU-rapport nr. 133/1 og 133/2. Behandling med neuroleptika. Stockholm: Statens beredning för utvärdering av medicinsk metodik, 1997. Vol 2, Chapter 18 and 19. [Swedish]
124. Boutron I, Estellat C, Guittet L, Dechartres A, Sackett DL, Hrób-jartsson A, Ravaud P. Methods of blinding in reports of randomized controlled trials assessing pharmacologic treatments: a systematic review. PLoS Med 2006; 3(10):e425.
125. Ventegodt S, Andersen NJ, Brom B, Merrick J, Greydanus DE. Evidence-based medicine: Four fundamental problems with the randomised clinical trial (RCT) used to document chemical medicine. Int J Adolesc Med Health 2009;21(4):485-96.
126. Ventegodt S, Merrick J. Dokumentation efterlyses. Alvorlige fejl i den farmaceutiske industris randomised clinical trials betyder, at dokumentationen af den kemiske medicin ikke er videnskabeligt gyldig. Ugeskrift for Læger 172;18:1399.

 

Jeg startede med at gå hos Søren Ventegodt efter at have fået det anbefalet af en god veninde. Jeg havde forinden gået til psykoterapeut i halvandet år og praktiserende psykolog i et halvt år, hvor jeg ikke følte jeg fik noget ud af det.

Før jeg startede hos Søren Ventegodt var min livskvalitet meget dårlig. Jeg kunne ikke se formålet med at fortsætte med at leve mit liv eller at være den jeg var. Det kom til udtryk i meget lavt selvværd og selvtillid. Jeg havde et forskruet forhold til mænd, og i denne forbindelse til min seksualitet og sex generelt. Jeg kunne ikke holde mig selv ud, eller mænd. Socialt var jeg meget hæmmet og tilbagetrukket i min adfærd og følte mig meget usikker i alle sociale sammenhænge. Jeg havde indtil da aldrig haft en kæreste.

Via hans direkte, konfronterende og til tider provokerende metoder, hjalp han mig til at åbne op for en masse fortrængte følelser i mig, og på denne måde begyndte jeg at forstå, acceptere og erkende mig selv. Jeg fik mere selvværd og selvtillid. Jeg fik med tiden accepteret min egen seksualitet og fik opbygget et nyt afslappet forhold til sex og mænd. Jeg blev lykkelig over at være den person jeg nu engang er, og glad for at leve mit liv. Jeg blomstrede op og fik masser af livslyst. Efter et halvt år hos Søren Ventegodt fik jeg min første kæreste.

Til det skal siges at jeg samtidig også er overbevist om at det er hans alternative metoder som har hjulpet mig så effektivt og hurtigt, da jeg som nævnt før har gået hos psykoterapeut og praktiserende psykolog forinden, uden synligt resultat.

I dag er jeg stadig klient hos Søren Ventegodt og er meget tilfreds med hvordan det foregår, da jeg med mig selv som bevis, kan dokumentere overfor mig selv og evt. tvivlende, at det har hjulpet mig til at få en god appetit på livet, en sund mentalitet samt et velfungerende socialt liv.

Kvinde, 22 år, studerende

 

Uden den hjælp jeg har fået i Ventegodts klinik havde jeg ikke været det velfungerende og glade menneske, jeg er i dag. Det er helt sikkert at mit parforhold også havde været kuldsejlet. Jeg har haft store problemer med at passe mig arbejde, som også er blevet løst i terapien. Endelig har terapien givet mig mod til at sige ja til det barn som min hustru så længe gerne har villet have, og i d dag er jeg far til vores dejlige søn.

Mand, 40 år

 

Før jeg begyndte i terapi hos søren Ventegodt, havde jeg en meget dårlig jordforbindelse og en ringe kontakt til mig selv. Jeg havde svært ved andet end umiddelbar og overfladisk kontakt til andre mennesker. Selv min kæreste havde jeg svært ved at give mig helt hen til.

Terapien har primært bestået af princippet omkring “mærk, erkend, giv slip”, hvor jeg er blevet hjulpet til at mærke følelser jeg ellers havde fortrængt og se de negative beslutninger jeg ubevidst havde truffet om mig selv og andre mennesker. Herefter erkende hvorfor det dengang var nødvendigt at fortrænge, samt give slip på de negative beslutninger og rumme de svære følelser.

Terapien hos Søren Ventegodt har givet mig bedre jordforbindelse. Desuden har jeg nu meget større kontakt til mig selv, og er i den forbindelse blevet bevidst om hvordan jeg har det, og hvad jeg har brug for. Jeg har fået en større ro, og kan relatere dybere til andre mennesker inkl. min kæreste.

Kvinde 29 år, sygeplejerske

 

I min behandling hos Søren Ventegodt og Forskningscenter for Livskvalitet er jeg kun blevet mødt med den dybeste respekt for mig som menneske og person. Jeg har ikke på noget tidspunkt oplevet eller følt mig udsat for en krænkende og objektiverende terapi, men er altid blevet ansvarlig- og delagtiggjort i min egen behandling. Som patient har jeg mødt en varme, oprigtighed og frem for alt faglig ekspertise, som jeg ikke tror, jeg ville have kunne finde i ligeså høj grad andre steder.

Søren Ventegodts behandlingstilgang adskiller og udmærker sig bestemt i forhold til mere traditionelle psykoterapeutiske traditioner, men af den grund at stemple både hans behandling såvel som person som traumatiserende og kvaksalverisk, er i mine øjne uetisk. Udfra egne erfaringer kan jeg på ingen måde genkende den negative fremstilling af Søren Ventegodt og hans terapi, som har domineret mediebilledet den sidste tid – jeg oplever derimod mig selv som havende opnået øgede ressourcer, indsigt og livsglæde igennem mit møde med Forskningscenter for Livskvalitet.

Mand, 21 år, stud.psych.

 

I mange år før jeg kom til Søren Ventegodt, levede jeg kun i mit hoved, min krop var som en tom skal. Leg, glæde, lyst og sjov eksisterede stort set ikke i mit liv, og jeg havde store problemer i parforhold.

Terapien har bl.a, bestået af samtale, biografi-skrivning, tidslinie-terapi, mærke-terapi, konfrontation med og bearbejdning af gamle blokeringer og følelser.

Jeg har tidligere gået i terapier og arbejdet med selvudvikling, men først gennem forløbet hos Søren Ventegodt, hvor har jeg fået kontakt med min krop, oplever jeg livsglæde, kærlighed og større selvværd. Og jeg er blevet bedre til at sætte grænser og give udtryk for mine følelser. Jeg fungerer bedre i sociale sammenhænge, og har fået et dybere forhold til mine venner.

Kvinde, 62 år, zoneterapeut, lægesekretær
Før jeg begyndte i behandling hos Søren havde jeg rigtig mange perioder, hvor jeg følte mig småsyg, energiløs, og var meget trist og bekymret. Jeg var meget lidt social og meget anspændt når jeg var sammen med mennesker som jeg ikke kender godt.

Undervejs i behandlinger har jeg oplevet i perioder at få det værre psykisk efterhånden som jeg erkender flere og flere af de problemer som jeg har. Jeg har også oplevet små perioder af glæde, en glæde som jeg ikke har følt i meget langt tid.
Jeg går stadig i behandling. Jeg har foreløbigt mærket fremgang ift. mit humør, min energi, mit fysiske helbred og jeg er nu mindre anspændt og bekymret. Jeg er ikke i tvivl om at jeg vil opleve yderligere forbedring i min livskvalitet fremadrettet via terapien hos Søren.

Kvinde, 43 år, ledende ergoterapeut

 

Før behandlingen var jeg som mennesker er flest, havde problemer med energi og selvværd, både mentalt, fysisk og seksuelt. Jeg var utilpas med min kvindelighed og fornægtede min krop ved at ændre på dens former med plastic-kirurgi. Efter et kirurgisk forsøg på at fjerne problemer, startede jeg i terapi for at hele mit selvværd som kvinde.

Behandlingen var anderledes fordi Søren Ventegodts viste sin egen menneskelighed, og det fik mig til at føle følelser frem for blot at forstå dem mentalt. Jeg måtte “skubbes” ud over kanten engang imellem for at blive bevidstgjort om alt det, der holdt mig tilbage i at udfolde mit liv. Det var en oprigtig positiv oplevelse at møde en læge, der brugte sig selv som menneske frem for at være en distant autoritet, som jeg har set det så tit i mit arbejde i det etablerede behandlingssystem.

På den måde fandt jeg tilliden til også at udvikle mine egne iboende potentialer, der i årevis havde været slumrende og givet mig en følelse af at være anderledes og adskilt fra omverden. Nu er jeg klar over, at jeg hele tiden kan udvikle mig, at jeg selv har en stor indflydelse på hvordan mit liv udvikler sig og at jeg ikke er et offer. Jeg har fundet ind til en kerne i min værdi som menneske.

Kvinde, 32 år, ergoterapeut

 

Jeg har prøvet en lang række traditionelle behandlingsmetoder uden at det har hjulpet nævneværdigt på mine problemer.

Da jeg startede i behandling hos Ventegodt blev jeg både provokeret og direkte rasende over hans facon. Hans metode kunne imidlertid det, som ingen anden har kunnet gøre for mig; få mig til at mærke mig selv, så jeg nu har direkte adgang til mine problemstillinger og kan arbejde med dem.

Mand, 35 år

 

Da jeg i september 2005 henvendte mig hos Søren Ventegodt var jeg plaget af angst, tvangshandlinger, depression og et elendigt sexliv. Jeg var i flere år blevet behandlet med medicin, men var plaget af bivirkninger, følte mig altid træt og havde svært ved at være social. Endvidere havde jeg forskellige typer skavanker, som jeg ikke kunne slippe af med, såsom migræne, hoste og udslæt.

Allerede efter få behandlinger var jeg i væsentlig bedring. Angsten og depressionen forsvandt gradvist efter et par behandlinger, og øvrige symptomer er ligeledes forsvundet. Jeg er i dag medicinfri og har det bedre end nogensinde.

I forbindelse med behandlingerne er jeg blevet behandlet kærligt, omsorgsfuldt og med stor respekt. Netop den kærlige holdning overfor mig som patient, har været med til at gøre mig sund og rask, selvfølgelig kombineret med Sørens store viden og ekspertise indenfor holistisk medicin. Jeg sætter ikke spørgsmålstegn ved, at Søren har det etiske 100 % på plads.

Det er en skandale at Søren Ventegodts teori og praksis i den grad er blevet misforstået og forvrænget til ukendelighed i medierne. Endelig er der en læge, der har mod og vilje til at bryde det konventionelle syn på medicin og træde frem med alternative behandlingsformer. Metoder der allerede har givet mange mennesker en livskvalitet, som de aldrig ville have opnået gennem det etablerede system; mennesker som har været fyldt op af sygdom, smerte og lidelse, men som har fået deres livsmod og livsglæde tilbage og er blevet raske.

Skal en elendig formiddagsavis og en fuldstændigt intetsigende og ligegyldig videofilm optaget med skjult kamera virkelig have så stor magt og indflydelse!? Det er simpelthen så vulgært og primitivt, at det ikke kan beskrives med ord.

Kvinde, 36 år

 

Jeg har været Søren Ventegodts patient i 4,5 år. Søren Ventegodt er stadig min læge, selvom jeg er bund og grund er blevet rask for de sygdomme jeg kom med, tinnitus, migræne, svækket immunforsvar.

Jeg er meget tilfreds med behandlingen, selvom Søren bruger konfronterende og provokerende metoder. Han har aldrig krænket mig men provokeret mig til at tage ansvar for egen helbredelse.

Kvinde, 46 år , kunstner

 

Før jeg startede hos Søren Ventegodt, kunne jeg ikke være fysisk tæt på andre mennesker.

Jeg var uden selvværd og selvtillid, havde en dårlig livskvalitet.

I terapien har jeg arbejdet med både samtale og mærketerapi, erkendelsesterapi, kigget på forsvarsmekanismer, skyggesider, traumer af forskellig art.

Efter terapien har jeg fået meget god kontakt til mig selv og min krop, jeg er bevidst om min kvindelighed, jeg ved hvad jeg er værd og fungerer rigtig godt ja bedre end nogensinde. Jeg føler mig som et helt menneske.

Kvinde, 47 år,

 

Før jeg startede i terapi hos Søren Ventegodt, havde jeg en meget ringe livskvalitet. Jeg var meget ked af det, havde svært ved at omgås andre mennesker, havde svært ved at give udtryk for mine følelser og var dybt afhængig af min familie.

I terapien har jeg arbejdet med at mærke og give udtryk for mine følelser, finde frem til mine talenter, kigge på mine forsvarsmekanismer mv. Terapien har bestået af blandt andet livsfilosofiske samtaler, handleplaner og kropsterapi.

Jeg har været meget tilfreds med Ventegodts terapi, idet min livskvalitet i høj grad er blevet forøget. Jeg har fået et bedre forhold til mine venner og har også lettere ved at omgås andre mennesker. Jeg er også blevet bedre til at mærke min krop og følelser, hvilket er med til, at jeg føler mig mere menneskelig end nogensinde.

Kvinde, 23 år, psykologistuderende

 

Da jeg startede hos Søren Ventegodt havde jeg været i det almindelige system ½ år på Bispebjerg Ungdoms psykiatriske lukkede afdeling. Hvor jeg havde fået diagnosen Skizofreni. Derefter kom jeg på et opholdssted for psykiske syge. Der var jeg over et år hvor der ikke var andet tilbud en at være sammen med andre syge og masser af medicin. Jeg var dopet og var et nummer i systemet som mere eller mindre var opgivet og dette til trods for at jeg kun var 14 år, da de gav mig dommen til et liv, der skulle være fyldt med medicin.

I dag hvor jeg har gået i terapi og behandling hos Søren (det gør jeg stadigvæk i øjeblikket hos Mai) er jeg ude af medicinen og påbegyndt en normal skolegang. Jeg er ikke mere en levende zombie, jeg er blevet behandlet som et levende menneske, der godt nok er blevet stillet svære opgaver her i behandlingsforløbet. Men fra at være ustruktureret og en person, som var meget aggressiv og hurtig opfarende, er jeg blevet en dreng, der kan klare at tale om tingene, og er dybt taknemlig for Sørens behandlingsmetoder, der har givet mig livet tilbage.

Mand, 17 år, studerende.

 

Jeg har været selvstændig i nogle år og arbejdet meget med fødevarer, mine hænder kunne ikke tåle det. Jeg fik Søren til at kigge på mine hænder der var fyldt med sår som hudlægen havde sagt var toksisk eksem og i øvrigt kun kunne behandles med hormon creme. Han mente det var noget gammel angst der havde sat sig i håndfladerne og fingrene

Efter at have arbejdet med hænderne i en time gik jeg hjem og havde de følgende dage gamle mareridt om natten, fra dengang i min barndom hvor jeg havde mange hver nat.

Efter en uge helede mine hænder og det var ligesom om at min gamle angst var kommet ud.

I dag et halvt år senere er mit eksem helt væk og jeg er selv meget mere velfungerende end før.

Mand, 37 år, selvstændig

 

Før jeg kom i behandling hos Søren, fungerede jeg ikke socialt, jeg var isoleret og havde ingen menneskelig kontakt med andre. Fysisk var jeg rigtig dårlig, og sad ned det meste af tiden.

Jeg kan ikke forstille mig anden form for behandling, dette er hvad jeg har søgt hele livet. Igennem terapien har jeg fået troen på livet tilbage.

Min hverdag er blevet meget nemmere, fysisk fordi, det er blevet nemmere at bevæge mig, jeg har fået overskud til at holde op med at ryge. Psykisk fordi jeg har fået et mere positivt livssyn. Nu har jeg også overskud til at gå ud og møde nye mennesker, så jeg er på vej til at få et sundt og godt liv.

Mand, 40 år, spastisk lammet,

 

 

Jeg måtte for 15 år siden opgive mit erhverv som servicetekniker pga. angstanfald, når jeg skulle ud til visse kunder. Det har gennem alle årene været næsten umuligt at skrive ansøgninger, gå til jobsamtale og klare hverdagen på en arbejdsplads. Jeg fik angstanfald, astma, maveproblemer, rygsmerter og andre symptomer.

Jeg har tidligere opsøgt andre holistiske behandlere og dér blevet hjulpet et lille stykke ad vejen.

Jeg har deltaget i Søren Ventegodts sommerkurser siden 2003 og i mindre omfang gået i terapi på hans klinik i København. Sørens metoder er langt mere effektive end noget jeg tidligere har prøvet.

Efter sommerkurset i 2004 er det ikke længere svært for mig at gå til jobsamtaler. Jeg blev i september 2004 tilknyttet et vikarbureau og har ikke problemer med at begynde på en ny arbejdsplads op til flere gange om måneden. Desværre er min uddannelse i mellemtiden blevet så forældet, at jeg stadig ikke har arbejde indenfor mit fag, men det er nu kun rent faglige kvalifikationer, der står i vejen.

Min astma er nu helt forsvundet og jeg har fuld forståelse for de mekanismer, der ligger bag, så jeg er nu overbevist om at den aldrig vil vende tilbage.

Jeg har på Sørens kurser oplevet, været vidne til og enkelte gange assisteret Søren i mange af hans behandlingsmetoder. Det kan se voldsomt ud, men der har aldrig foregået noget, som kan berettige den kritik, der har været fremført i Ekstrabladet.

Mand, 45 år

 

 

 

Skriftlig patientinformation – Livskvalitet som medicin

Skriftlig patientinformation til alle klinikkens patienter

om forskningsprojektet “Livskvalitet og sygdomsårsager”

 

Velkommen til vores klinik for holistisk medicin. Vi behandler med en kombination af kropsterapi og samtaleterapi; en behandlingstype der på engelsk ofte kaldes mind-body medicine eller body-psychotherapy. På dansk kaldes den ofte bevidsthedsmedicin eller livskvalitet som medicin. Videnskabeligt set hedder behandlingen klinisk holistisk medicin. Det er en traditionel behandlingstype, der under betegnelsenkaraktermedicin har været anvendt i Europa siden den blev udviklet og beskrevet af græske læger, først og fremmest Hippocrates og hans elever, omkring 300 f. k.

Behandlingen sender dig ind i vanskelige følelser fra din fortid, som du ikke har fået integreret. Følelserne er fortrængt til underbevidstheden, og sidder i krop og sind som forstyrrelser, der kan gøre dig syg og give alle former for problemer. Behandlingen hjælper dig til at forstå dig selv, og er en guidet og støttet selvudforskning. Det er den øgede indsigt i dig selv og livet der heler og helbreder. Det at undersøgelsen af patienten – sammen med patienten – også er selve behandlingen kaldes ofte “klinisk medicin”. Holistisk betyder helhedsorienteret og indebærer at behandlingen inddrager alle aspekter af livet: Krop, sind, ånd, følelser, seksualitet, “hjerte” osv. Det er derfor at metoden kaldes klinisk holistisk medicin.

Behandlingen har i videnskabelige undersøgelser vist sig effektiv ved fysiske og psykiske helbredsproblemer. Eksistentielle og seksuelle vanskeligheder, lavt selvværd og nedsat arbejdsevne kan også behandles med metoden. Statistikken viser at omkring hver anden, der har henvendt sig med disse problemer og lidelser er blevet raske efter omkring et år og ca. 20 behandlings sessioner. “Raske” betyder, at de ikke har oplevet at have deres problem, sygdom eller lidelse i væsentlig grad længere, vurderet ud fra besvarelsen af spørgeskemaet QOL 10. Alle patienter bedes besvare dette skema før og efter behandlingen, og igen et år efter at behandlingen afsluttes. Du får QOL 10 udleveret sammen med dette brev, som du bedes besvare med det samme. Din besvarelse af dette skema hjælper os også til at formulere en fælles målsætning med din behandling.

Forskningen viser, at behandling med den type af holistisk medicin (non-drug medicine) vi anvender, ikke har væsentlige bivirkninger. Da behandlingen går ud på at støtte dig til at mærke alle dine følelser, både de positive og de negative, er følelsesmæssige vanskeligheder ikke en bivirkning ved terapien, men derimod selve behandlingen. Du kan i løbet af behandlingen opleve at komme i en livskrise, hvilket vi forstår som udtryk for, at en tidligere livskrise ikke er blevet løst tilfredsstillende; denne krise kommer derfor tilbage til dig for at blive bearbejdet og løst ordentligt.

Behandlingen foregår i overensstemmelse med de etiske regler nedsat af International Society for Holistic Health. Det skal understreges at alle dele af behandlingen er frivillig og at du kan sige fra når som helst.

Som patient i vores klinik deltager du i et forsøg med klinisk holistisk medicin (clinical, holistic medicine). Forsøgsprotokollen kan du se på vores hjemmeside www.livskvalitet.org. På hjemmesiden finder du også videnskabelige artikler om behandlingen af de forskellige lidelser og klinikkens resultater ved disse behandlinger. Du kan også søge i www.pubmed.gov efter “clinical holistic medicine” og se den videnskabelige litteratur, der findes om metoden. Sammen med dette brev får du også udleveret den skriftlige samtykkeerklæring, som du bedes underskrive og returnere ved behandlingens begyndelse. Ved din underskrift erklærer du dig villig til at indgå i vores forsøg med klinisk holistisk medicin og sexologi, og du giver din tilladelse til at de oplysninger vi indsamler i forbindelse med behandlingen af dig kan bruges anonymt til vores forskning.

Klinikken er en klinik for alternativ behandling, og ønsker du at klage over behandlingen kan dette ske ved henvendelse til International Society for Holistic Health, som klinikkens behandlere alle er medlemmer af.

Vi vil før behandlingens start bede dig om at læse bøgerne:

• Livskvalitet – at erobre livets mening og blive rask igen
• Bevidsthedsmedicin set gennem lægejournalen
• Livskvalitet som medicin

I disse bøger beskrives filosofien bag behandlingen samt de konkrete metoder der anvendes. Alle disse bøger er skrevet af Søren Ventegodt, som også er ansvarlig for klinikken. Bøgerne findes på biblioteket eller i boghandlen.

Alle behandler er underlagt tavshedspligt, så alt hvad du fortæller os eller skriver til os i breve og mails vil blive behandlet strengt fortroligt.

Vi ser frem til at behandle dig i Forskningsklinik for Holistisk Medicin og Sexologi

Med venlig hilsen

Søren Ventegodt

Projektleder, holistisk behandler

 

Vedlagt: QOL 10 spørgeskema og Skriftlig samtykkeerklæring

Spørgeskema til alle patienter før og efter behandlingen (QOL10) og

Skriftlig samtykke til behandling og deltagelse i forskning

 

_______________________________________________________________

 

Kære patient!

Vi vil bede dig besvare nogle få spørgsmål om din livskvalitet, til brug for evaluering af behandlingen. Tænk venligst grundigt over spørgsmålene før du svarer. Besvar hvert spørgsmål ved at sætte en cirkel om det svar, der passer bedst.

Q1. Hvordan synes du selv at dit fysiske helbred er for tiden?

1. meget godt
2. godt
3. hverken godt eller dårligt
4. dårligt
5. meget dårligt

 

Q2. Hvordan synes du selv at dit psykiske helbred er for tiden?

1. meget godt
2. godt
3. hverken godt eller dårligt
4. dårligt
5. meget dårligt

 

Q3. Hvordan er dit forhold til dig selv for tiden?

1. meget godt
2. godt
3. hverken godt eller dårligt
4. dårligt
5. meget dårligt

 

Q4. Hvordan er dit forhold til dine venner for tiden?

1. meget godt
2. godt
3. hverken godt eller dårligt
4. dårligt
5. meget dårligt

 

Q5. Hvordan er dit forhold til din partner for tiden?

1. meget godt
2. godt
3. hverken godt eller dårligt
4. dårligt
5. meget dårligt
6. Jeg har ingen partner

 

Q6. Hvordan godt fungerer du kærlighedsmæssigt for tiden?

1. meget godt
2. godt
3. hverken godt eller dårligt
4. dårligt
5. meget dårligt

 

Q7. Hvordan godt fungerer du seksuelt for tiden?

1. meget godt
2. godt
3. hverken godt eller dårligt
4. dårligt
5. meget dårligt

 

Q8. Hvordan godt fungerer du socialt for tiden?

1. meget godt
2. godt
3. hverken godt eller dårligt
4. dårligt
5. meget dårligt

 

Q9. Hvordan god er din arbejdsevne for tiden?

1. meget god
2. god
3. hverken god eller dårlig
4. dårlig
5. meget dårlig

 

Q10. Hvordan er din livskvalitet for tiden?

1. meget god
2. god
3. hverken god eller dårlig
4. dårlig
5. meget dårlig

 

Kontroller venligst at du har besvaret alle spørgsmålene. Tak for din hjælp.

QoL5 + QoL1Ref: Development and Validation of QoL5 for Clinical Databases. Eur J Surg 2002; 168; 107-113.

Dags dato: _________________ Dit navn _________________________________

 

Dit personnummer __________________________

 

Din egen læges navn __________________ og telefonnr______________________

 

Din adresse _____________________ ________________ ___________________

 

Telefon privat ____________________Telefon arbejde ______________________

 

Telefon mobil ____________________E-mail _____________________________

 

1. Hvilke helbredsproblemer/vanskeligheder havde du før start på terapien – fysisk og psykisk, eksistentielt og seksuelt?

(skriv alle dine evt. diagnoser her, så præcist som muligt)

 

___________________________________________________________________

 

 

 

2. Hvilke helbredsproblemer/vanskeligheder har du nu?

(skriv alle dine evt. diagnoser her, så præcist som muligt)

 

 

 

 

3. Hvor længe har du haft problemerne? _______år, _______md, og_______dage

 

4. Får du medicin, og hvis ja, hvilken?

 

________________ ________________ _______________ _______________

 

5. Hvilke(n) behandler(e) går du hos/har du gået hos her?

 

___________________________________________________________________

 

6. Har du kommentarer til behandlingen?__________________________________

 

 

__________________________________________(vedlæg gerne ekstra tekst)

 

Jeg accepterer at deltage som patient i forsøget i klinisk holistisk medicin og giver hermed min tilladelse til at alle oplysninger der indsamles i forbindelse med min behandling kan bruges anonymt til forskning

 

Sted, dato og underskrift