Elsebråne Retreat Center in Elsebråne, Asarum, Blekinge, Sweden! – holistisk hospital og økologisk frugtplantage i et!
Se videoen om centret på http://youtu.be/iDqm0E5Dp24
Læs bogen om Elsebråne Retreat Center LINK
Tænker du på at prøve holistisk medicin?
Ønsker du at blive patient i Klinik for Holistisk Medicin, eller overvejer du om holistisk terapi kan hjælpe dig, kan du bare sende dit navn på SMS til Søren Ventegodt på 20666766 eller på en mail til ventegodt@livskvalitet.org – så vil du blive kontaktet snarest muligt.
Rammen er en måske 400 år gammel gård tæt ved skærgården i Blekinge:
Der er i dag 6 bygninger med 22 værelser og stuer.
Hovedbygningen er et blokhus, syv meter højt, gulmalet, i liggende egeplanker fra 1844.
Gæstehuset med 5 værelser og 4 gamle brændeovne er fra ca. 1870, på 140 M2.
Gården og gæstehuset har plads til i alt 30 personer.
Til gården hører 52000 m2 land, hvoraf to hektar er skov og 3 hektar er terapihave/frugtplantage og økologisk have.
Til gården hører en lille bil, en sejlbåd (katamaran – Hobie 16), en gammel traktor, en kajak og mountainbikes…
Naturen er en stor helende kraft og naturreservatet Langasjönäs er nabo!
Vi bor midt i skoven, i en helt vidunderlig natur, tæt ved en 550 m lang Badesø, hvor vandet om sommeren er 22-27 grader varmt.
Klimaet på gården er russisk fastlandsklima, med iskolde vintre og vidunderligt varme somre
Der er offentlig sauna midt i naturreservatet.
Vi går ofte ture på de markerede ruter, og ture på skiløjpen på langrendsski om vinteren, hvor der næsten altid er meget sne.
Personalet på gården er delt i to grupper.
Ben, der er en ung tysk landbrugsstuderende, leder arbejdet på farmen. Takket være et fantastisk samarbejde med Boi Jensen og De gamle sorter har farmen 200 forskellige slags frugt.
Søren Ventegodt og Pavlina Kordova leder terapien. Søren står for psykoterapien og Pavlina for kropsterapien. Begge leder den daglige terapigruppe der varer mellem en og to timer.
Dertil er der omkring 10 frivillige arbejdere (bl.a. ”Wwoofers”). Patienterne hjælper også til.
Hvad sker der på retreat centeret?
Der bor to grupper mennesker, der kommer her med to forskellige formål: Den ene gruppe ønsker at være tæt naturen og lære om økologisk landbrug.
Den anden gruppe er mennesker, der kommer her for at hele sig selv.
De, der dyrker landet, deler arbejdet med patienterne, så disse har noget meningsfuldt at lave, og de går selv i terapi ved interesse og behov.
De der arbejder med sig selv hjælper til og gør meningsfulde ting, men kun når de har behov for det. For det meste gør de ingenting, for deres vigtigste øvelse er at lære at være til stede, at være sig selv, levende og nærværende.
Terapien
Terapien består af kurser, individuel behandling og gruppeterapi:
Kurserne i personlig udvikling handler om at finde sig selv og om at forstå livet. Man kan sige at det er elementær menneskeforståelse.
Den individuelle terapi fokuserer på at erkende det, der forhindre os i at være os selv helt og fuldt.
I gruppeterapien lærer vi af hinanden, fordi alle mennesker i bund og grund er bygget på samme måde, og fordi det er meget lettere at se og forstå andre end at se og forstå sig selv.
Terapien er holistisk mind-body medicin. Den tager udgangspunkt i den omfattende forskning i holistisk medicin (søg ”Clinical holistic medicine” på www.pubmed.gov) og i Joav Merricks og Søren Ventegodts lærebogsserie om Evidense based holistic mind-body medicine i 6 bind:
- Ventegodt S, Merrick J. Textbook on Evidence-Based Holistic Mind-Body Medicine: Basic Philosophy and Ethics of Traditional Hippocratic Medicine. New York: Nova Science, 2012.
- Ventegodt S, Merrick J. Textbook on Evidence-Based Holistic Mind-Body Medicine: Basic Principles of Healing in Traditional Hippocratic Medicine. New York: Nova Science, 2012.
- Ventegodt S, Merrick J. Textbook on Evidence-Based Holistic Mind-Body Medicine: Healing the mind in Traditional Hippocratic Medicine. New York: Nova Science, 2012.
- Ventegodt S, Merrick J. Textbook on Evidence-Based Holistic Mind-Body Medicine: Holistic Practice of Traditional Hippocratic Medicine. New York: Nova Science, 2013.
- Ventegodt S, Merrick J. Textbook on Evidence-Based Holistic Mind-Body Medicine: Research, Philosophy, Economy and Politics of Traditional Hippocratic Medicine. New York: Nova Science, 2013.
- Ventegodt S, Merrick J. Textbook on Evidence-Based Holistic Mind-Body Medicine: Sexology and Traditional Hippocratic Medicine. New York: Nova Science, 2013.
Juridisk varetages behandlingen af firmaet Livskvalitet ApS, der er hjemmehørende i København. Alle patienter er først patienter på klinikken i København, hvorefter de kan blive patienter på retreat centret.
Der er mere information om terapien på hjemmesiderne www.livskvalitet.org og www.qualityoflife.dk
Hvad koster det:
Gården er købt og betalt med afdragsfri lån i banken til nogle få procent i rente og huslejen er derfor lav.
Maden er enkel og vegetarisk, men god, sund og nærende.
Al arbejdskraft på gården, undtagen gårdledelsen, er frivillig.
Dertil komme privat støtte fra Søren Ventegodts familie til at vedligeholde gården.
Dette gør det muligt at tilbyde opholdet på Retreat centret til en ekstraordinært lav pris.
Patienterne betaler (2014) 100 kr. pr dag for kost og logi og 100 kr. for terapi, dvs. i alt 200 kr./dag eller 6000 kr. pr md. Kurser koster ekstra (4500 kr pr uge). Studerende kan desuden få rabat, så opholdet svarer til det, som de modtager i SU.
Ved 10 patienter gir dette en omsætning på 60.000 kr pr måned, hvilket får Elsebråne Retreat Center til at løbe rundt og give et lille overskud.
Hvad lærer patinterne:
- At arbejde,
- at være sociale,
- at fungere med sig selv og andre – sex, sind, krop, følelser.
- At elske livet og verden omkring dem.
De etablerer ofte venskaber for livet og somme tider finder de også en partner.