Julekursus // 25-29 december 2016

dscf0669
  
Julens budskab handler om kærlighed, og kærligheden kommer stærkest til udtryk i venskabet. Venskabet er fx en forudsætning for parforholdet. Det der basis for det harmoniske familieliv. Og nødvendigt for et studieliv. Og helt essentielt for personlig udvikling.

Men for at kunne være venner må vi først være venner med os selv og livet.
Kærligheden til os selv er måske livets største udfordring. Den kærlighed kommer med dyb selvindsigt, for vi er i grunden kærlige væsner. Desværre giver livet os knubs, der ofte får os til at glemme at vi er det.

Disse 5 dage i julen er helliget venskabet, nærheden, sammenholdet, og frem for alt selv-kærligheden, den fornægtede og forbudte, denne kulturs måske største tabu, for i selvkærligheden bliver vi selviske i ordets bedste betydning: Vi lærer at sørge for os selv, vores egne behov og vores egen lykke. Først når vi er lykkelige og fulde af overskud og ressourcer, er vi i stand til at være værdifulde for andre mennesker også.

Lykken er derfor et vigtigt skidt mod at blive det vi er bestemt til at være: En perfekt del af livet og virkeligheden, til kærlig for verden og alle andre levende væsener.

Velkommen på Elsebråne søndag d. 25/12, hvor vi starter kl. 10 med en lille brunch for de nyankomne.
 
Vi er færdige med kurset kl. 16 d. 29/12. Kurset koster 4500 DKK, alt inklusive (3 måltider vegetarisk mad, overnatning på domatory, kursusmaterialer).  Der er plads til 20 personer på vores romantiske gule kursusgård på 300m2, bygget som et bjælkehus i liggende egebjælker år 1844.
 
Metoder: Traditionel holistisk medicin med samtale og bodywork kombineret med andre terapeutiske og spirituelle metoder, inspireret af Jung, Perls og Reich, den orientalske visdomstradition (Sai Baba, Marharshi m.fl.) og indiansk shamanisme (White Eagle, Strong Eagle, Carlos Castaneda m.fl).
 
Kursusadresse: Elsebråne Kursuscenter, Elsebrånevägan 588-8, 37491 Asarum, Blekinge, Sverige (tag gerne toget fra Malmö eller København til Karlshamn station (2,5t) hvor vi henter dig kl. 9.30).
 
Tilmelding til ventegodt@livskvalitet.org , for spørgsmål og mere info: ring 0045 20666766 eller skriv til ventegodt@livskvalitet.org
 
Vel mødt til julens smukkeste begivenhed.

Comments are closed